Nej. Skriften lærer ikke, at en troende skal indhente tilladelse fra en pastor, præst eller kirkelig organisation, før vedkommende praktiserer personlig salvning. Jesus pålagde sine disciple at salve sig selv, når de fastede (Matthæus 6:17), uden at indstifte noget krav om religiøst tilsyn eller godkendelse. Under den Nye Pagt beskrives troende som et kongeligt præsteskab, der er ført nær til Gud gennem Jesu Kristi offer (1 Peter 2:4--9). Dette er en bemærkelsesværdig åndelig virkelighed. Vores forhold til Faderen oprettes gennem Jesus, vor Ypperstepræst, og vi modtager Helligånden gennem Ham. Menighedsledere har et vigtigt ansvar for at undervise, udruste og drage omsorg for Guds folk, men de er ikke indsat til at erstatte den troendes direkte forhold til Herren. Formålet med sandt åndeligt lederskab er at hjælpe mennesker til at blive mere afhængige af Jesus Kristus, ikke af menneskelig autoritet.
Der er dog en vigtig sondring mellem personlig salvning og handlinger, der involverer åndeligt ansvar for andre mennesker. At salve nogen til tjeneste, udøve autoritet over andre eller indvie noget, der tilhører en anden person, rejser yderligere spørgsmål om indsættelse, ansvar og legitim autoritet. Disse forhold bør ikke forveksles med den enkle handling at salve sig selv under personlig bøn eller andagt. Kristen frihed bør heller ikke bruges som et påskud for oprør eller unødvendig konflikt i Menigheden. Vi er pålagt at respektere og bede for dem, der er betroet åndeligt lederskab, samtidig med at vi prøver enhver lære op mod Guds Ord. Dit personlige forhold til Jesus Kristus tilhører ikke en trosretning eller religiøs institution. Gennem Ham har du direkte adgang til Faderen, og personlig salvning kan udøves som et meningsfuldt udtryk for dette forhold.
Salvelsens Hus