Olie havde en fremtrædende plads i det gamle Israel, fordi den både var en værdifuld hverdagsressource og et stof, hvorigennem vigtige åndelige sandheder kunne udtrykkes. Den blev brugt til ernæring, belysning, personlig pleje, gæstfrihed, glæde og genoprettelse. Salme 104:15 beskriver olie som noget, der får ansigtet til at skinne, mens Prædikeren 9:8 opfordrer folk til at holde deres klæder hvide og lade deres hoved ikke mangle olie. Personlig salvning var så almindelig, at bevidst at afstå fra den kunne udtrykke sorg eller nød. Da Joab instruerede en kvinde i at fremstå, som om hun havde sørget i lang tid, bad han hende udtrykkeligt om ikke at salve sig med olie (2 Samuel 14:2). Daniel afstod ligeledes fra at salve sig selv i en tre ugers sorgperiode (Daniel 10:2--3). Omvendt, da David afsluttede sin sorg, vaskede han sig, salvede sig, skiftede klæder og gik ind i Herrens hus for at tilbede (2 Samuel 12:20). Salvning fungerede således som et synligt udtryk for genoprettelse, velsignelse og en tilbagevenden til hverdagslivet. 5 Mosebog 28:40 nævner endda manglende evne til at nyde sin olivenolie blandt konsekvenserne af ulydighed, hvilket viser, hvor tæt olie var forbundet med Guds forsyning og gunst.
Inde i Tabernaklet gav Gud olie og duft en endnu dybere betydning. Fire elementer er særligt vigtige, når vi betragter deres profetiske betydning. Guldlysestagen taler om lys og den vedvarende forsyning af olie, der kræves for at holde dens lamper brændende. Skuebrødsbordet taler om fællesskab med Gud, hvor røgelse blev lagt på brødet som et mindeoffer (3 Mosebog 24:7). Røgelsesalteret repræsenterer bøn og tilbedelse, et billede, der også findes i Åbenbaringen 5:8 og 8:3--4. Endelig repræsenterer den hellige salveolie helliggørelse og udrustning, idet den udskiller Tabernaklet, dets inventar og præsterne til tjeneste for Gud (Exodus 30:26--30). Tilsammen afslører disse elementer et bemærkelsesværdigt billede af det kristne liv. Jesus Kristus er Livets Brød, Verdens Lys og vores Ypperstepræst. Gennem Ham får troende adgang til Faderen og kaldes til at leve i vedvarende fællesskab med Gud. Ligesom Tabernaklets lamper var afhængige af en forsyning af olie, er vi afhængige af Helligånden for at holde Hans lys brændende i os. Olie blev derfor ikke udvalgt blot for sine praktiske egenskaber. Gennem sin bibelske brug blev den et stærkt synligt billede på Guds forsyning, nærvær, hellighed og udrustning.
Salvelsens Hus