Sondringen mellem salvning i Det Gamle og Det Nye Testamente bliver tydeligere, når vi betragter Guds oprindelige hensigt med Sit folk. Da Han kaldte Abraham, lovede Han, at alle jordens slægter skulle velsignes gennem ham (Genesis 12:1--3). Senere erklærede Gud Sin hensigt om at gøre Israel til et kongerige af præster og et helligt folk (Exodus 19:5--6). En præst tjener Gud på andres vegne, så dette kald var ikke tiltænkt kun Israel selv til gavn. Gennem Sit udvalgte folk ville Gud åbenbare sig for folkeslagene. Under den Gamle Pagt blev præstetjenesten i Tabernaklet imidlertid overladt til et særligt indsat præsteskab. Konger blev ligeledes indsat gennem salvning, og Helligåndens udrustning var særligt forbundet med bestemte personer, der var kaldet til at tjene Gud i ansvarsfulde stillinger. Dette forhold bliver synligt, da Samuel salver Saul og David. I begge beretninger er den fysiske salvning nøje forbundet med Herrens Ånds komme (1 Samuel 10:1, 6; 16:13). Den ydre handling markerer en guddommelig indsættelse, mens Helligånden giver den udrustning, der kræves for at opfylde den.
Gennem Jesus Kristus går Guds hensigt om at oprette et kongeligt præsteskab i opfyldelse under den Nye Pagt. Jesus er både vores Ypperstepræst og Konge, og gennem Hans offer er vi blevet ført nær til Faderen. I 1 Peter 2:4--9 beskrives troende som levende sten, der opbygges til et åndeligt hus, et helligt præsteskab og et kongeligt præsteskab. Åbenbaringen 1:5--6 erklærer ligeledes, at Jesus har gjort os til konger og præster for Sin Gud og Fader. Dette kald er ikke forbeholdt en lille gruppe særligt indsatte menighedsledere; enhver sand Jesu discipel tilhører Hans kongelige præsteskab. Helligåndens udgydelse ved pinsedag viser yderligere den overvældende betydning af denne nye virkelighed. Troende er nu Guds Ånds bolig og kaldet til at tjene Ham på verdens vegne. Det betyder ikke, at Menigheden har erstattet Israel, eller at Guds løfter til det jødiske folk er annulleret. Romerne 11:16--18 beskriver troende fra folkeslagene som grene, der er podet ind i det dyrkede oliventræ, og som deler dets rigdom, mens de bæres af dets rod. Fysisk salvning forbliver betydningsfuld under den Nye Pagt, men dens større betydning findes i den åndelige virkelighed, der nu er tilgængelig gennem Jesus Kristus: Guds folk, fyldt med Hans Ånd, der tjener som Hans kongelige præsteskab.
Salvelsens Hus