At salve med olie under bøn er en profetisk troshandling: en fysisk handling, hvorigennem vi udtrykker vores tillid til det, Gud har indstiftet i den åndelige verden. Dens betydning ligger ikke i olien selv, men i den åndelige virkelighed, den repræsenterer. Salveolie er et synligt billede på Helligåndens nærvær, hellighed og kraft. Før du bruger den, er det derfor vigtigt at forstå, hvad du udtrykker gennem salvningshandlingen. Begynd med at rette din opmærksomhed mod Jesus Kristus, anerkend Hans autoritet, og lad Hans Ord lede din bøn. Til personlig salvning hældes lidt olie i din hånd, og den påføres forsigtigt dit ansigt, som når man vasker sit ansigt. Dette svarer til den form for salvning, der kaldes mashah, som betyder at smøre, stryge eller føre hånden hen over. Salme 104:15 beskriver olie, der får ansigtet til at skinne, mens Jesus henviser til personlig salvning i Matthæus 6:17. Det skinnende ansigt giver et profetisk billede på Guds herlighed og lys, der bliver synligt gennem den, der er fyldt med Hans Ånd.
Bøn og salvning bør aldrig blive to adskilte religiøse aktiviteter. De hører sammen som udtryk for tro på den levende Gud. Den fysiske handling gør vores indre overbevisning synlig, mens bønnen og det forkyndte Guds Ord udtrykker vores afhængighed af Hans autoritet. Det er vigtigt at forstå rækkefølgen: vi salver ikke os selv i et forsøg på at frembringe en åndelig virkelighed. Vi salver, fordi vi tror på Guds Ord, og giver den tro et synligt udtryk. Guldlysestagen giver et smukt billede. Dens lamper krævede en vedvarende forsyning af olie for at blive ved med at brænde (Exodus 27:20--21). På samme måde er vi afhængige af Helligånden for at skinne med Jesu Kristi lys. Under bøn kan personlig salvning være et øjeblik til at anerkende Hans nærvær, overgive os til Hans ledelse og udtrykke vores tro på Hans virke i os. Formålet er ikke at udvikle endnu et religiøst ritual, men at dyrke et levende forhold til Gud, hvor Hans Ord og Ånd forbliver centrale.
Salvelsens Hus