Ja, du må gerne salve dig selv. Personlig salvning er en bibelsk praksis, der ikke kræver tilladelse fra en pastor, præst eller menighedsleder. Gennem hele Skriften brugte almindelige mennesker olie til personlig salvning. Ruth blev instrueret i at vaske og salve sig selv, før hun nærmede sig Boaz (Ruth 3:3), Prædikeren 9:8 opfordrer os til ikke at lade vort hoved mangle olie, og Jesus selv pålagde sine disciple at salve deres hoved og vaske deres ansigt, når de fastede (Matthæus 6:16--18). Hans anvisning er særligt betydningsfuld, fordi personlig salvning var en så velkendt praksis, at bevidst at undlade den kunne gøre opmærksom på nogens faste eller sorg. Jesus ønskede, at Hans disciple skulle fortsætte deres normale udseende i stedet for offentligt at fremvise deres religiøse hengivenhed. Personlig salvning var derfor ikke begrænset til et bestemt religiøst embede og var heller ikke udelukkende forbundet med sygdom eller formel tilbedelse.
Gennem Jesus Kristus er enhver sand troende også en del af Hans kongelige præsteskab (1 Peter 2:4--9). Vi har direkte adgang til Faderen gennem vor Ypperstepræst i himlen, Jesus Kristus, og modtager Helligånden gennem Ham. Dette ophæver ikke betydningen af åndeligt lederskab eller de bibelske principper om autoritet og ansvar. Det etablerer snarere en væsentlig sondring mellem personlig salvning og salvning udført på andres vegne. Når nogen indsættes til en tjenestestilling, når de syge salves i overensstemmelse med Jakob 5:14--15, eller når mennesker og steder indvies inden for et anerkendt ansvarsområde, gælder andre bibelske principper. Personlig salvning tilhører dog dit eget forhold til Herren. Du behøver ikke et andet menneske til at bemyndige dig til at udtrykke din tro gennem denne praksis. Salvningen er et profetisk billede på Helligånden, som allerede bor i dig, ikke noget, der først bliver tilgængeligt, når en religiøs embedsmand tillader dets brug.
Salvelsens Hus