Ja. Personlig salvning var en almindelig del af hverdagslivet blandt Israels folk, og Jesus omtalte det som en velkendt praksis. Salme 104:15 taler om olie, der får ansigtet til at skinne, mens Prædikeren 9:8 opfordrer os til ikke at lade vort hoved mangle olie. Betydningen af denne skik bliver særligt tydelig, når vi ser på, hvad der skete, når mennesker holdt op med at salve sig selv. I 2 Samuel 14:2 bliver en kvinde instrueret i ikke at bruge olie, så hun fremstår, som om hun har sørget i lang tid. Daniel afstod ligeledes fra at salve sig selv i en tre ugers sorgperiode (Daniel 10:2--3). Jesus adresserede en lignende situation i Matthæus 6:16--18. Nogle mennesker forsømte bevidst deres normale udseende under faste for at gøre deres religiøse hengivenhed synlig for andre. Jesus pålagde sine disciple at vaske og salve sig selv som sædvanligt og holde deres faste mellem dem selv og deres himmelske Fader.
Daglig salvning kan også have en smuk åndelig betydning for kristne i dag. Det er et profetisk udtryk for vores afhængighed af Helligånden, som bor i os og udruster os til at leve for Jesus Kristus. Ligesom lamperne i Tabernaklet krævede en vedvarende forsyning af olie for at blive ved med at brænde, er vi afhængige af Helligåndens stadige nærvær og virke for at skinne med Kristi lys (Exodus 27:20--21). Personlig salvning kan blive et enkelt dagligt troens øjeblik, hvor vi anerkender Hans nærvær, takker Ham for Hans virke i os og overgiver os selv på ny til Gud. Det er ikke en religiøs pligt, en magisk formel eller et krav for at bevare vores frelse. Formålet er ikke at indstifte endnu en regel, men at genoprette en meningsfuld bibelsk praksis, der retter vores hjerter mod Jesus og styrker vores bevidste afhængighed af Hans Ånd.
Salvelsens Hus