Må alle bruge salveolie? Oplev bibelske sandheder og misforståelser

Jeg har hørt dette spørgsmål så mange gange. Hvem må bruge Salveolie? Jeg har altid svaret på dette spørgsmål med, at alle må bruge det, og jeg står stadig ved dette svar. Faktisk har jeg fundet meget mere bevis for dette, mens jeg studerede dette emne. Den personlige brug af Salveolie var almindelig gennem hele Det Gamle Testamente og gennem hele Det Nye Testamente. Det var almindeligt blandt Israels folk, og senere også blandt de kristne i de første menigheder. Den personlige brug af Salveolie kan findes i disse bibelvers.

Så vask dig derfor og salv dig, tag dine bedste klæder på og gå ned til tærskepladsen; men gør dig ikke til kende for manden, før han er færdig med at spise og drikke.

Rut 3:3

Og vin, som glæder menneskets hjerte, olie, som får hans ansigt til at skinne, og brød, som styrker menneskets hjerte.

Salme 104:15

Lad dine klæder altid være hvide, og lad der aldrig mangle olie på dit hoved.

Prædikeren 9:8

Men du, når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt

Matthæus 6:17

Hele vejen igennem fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente brugte almindelige mennesker Salveolie til at salve sig selv. I Matthæus fortæller selv Jesus sine disciple at gøre dette. Hvorfor fortalte Han dem det? Som en religiøs handling under faste? Absolut ikke. At salve sig selv var en så almindelig praksis, at alle mennesker gik rundt med salvede ansigter. Sagen var, at farisæerne og de skriftkloge elskede at vise, at de fastede, for at få ære fra mennesker. De gjorde det ved at sætte et trist ansigt op og ved ikke at salve sig selv. Når man ikke salvede sig selv på den tid, skilte man sig virkelig ud, og folk kunne se, at der var noget på færde med en. Det var også almindelig praksis, at man ikke salvede sig selv i fastetider, så det var ikke noget mærkeligt at gøre. Farisæerne og de skriftkloge gjorde det for at gøre det synligt for folk, at de fastede. For at vise alle, hvor religiøse de opførte sig. Jesus tog fat på dette problem ved at sige, at når man faster, skal man gøre det for vor Fader i himlen og ikke for at blive set af mennesker. Derfor befalede Han sine disciple at opføre sig, som de altid gjorde, når de fastede. Med andre ord skulle de vaske deres ansigter, som de altid gjorde, og de skulle salve deres hoveder, som de altid gjorde. Ved at gøre det så de nøjagtig ud som alle andre, uden at nogen bemærkede, at de fastede. Jesus tilføjede dette løfte:

Og din Fader, som ser i det skjulte, skal gengælde dig det åbenlyst.

Matthæus 6:18

Manglen på salving var også et tegn på sorg. Når noget forfærdeligt skete, som når nogen døde, så salvede familiens venner sig ikke selv. Alle i deres omgivelser kunne se, at de var i en sorgens tid, på grund af manglen på olie på deres hoveder. Dette kan ses i følgende bibelvers.

Og Joab sendte bud til Tekoa og hentede derfra en klog kvinde og sagde til hende: "Lad som om du sørger, og tag sørgeklæder på; salv dig ikke med olie, men opfør dig som en kvinde, der har sørget længe over en død.

2 Samuel 14:2

Jeg spiste ingen lækker mad, intet kød eller vin kom i min mund, og jeg salvede mig slet ikke, før der var gået tre fulde uger.

Daniel 10:3

Dette kan også findes i historien om kong David. Efter han havde begået ægteskabsbrud med Batseba, blev hun gravid og fødte en søn. David blev derefter besøgt af profeten Natan, som konfronterede ham med hans synd, for hvilken David klart var blindet. Natan brugte en lignelse, og Gud åbnede Davids øjne for hans synd. Han erklærede straks sig skyldig med ordene: "Jeg har syndet mod Herren." Som følge af hans holdning til synden, altså hans tilståelse og erkendelse af skyld, blev hans liv skånet af Herren. Men på den tid havde Jesu offer endnu ikke fundet sted, så dommen var, at hans barn skulle dø, det barn han havde med Batseba. David var knust. Barnet blev sygt, og David begyndte at bede Gud om barnet. Han fastede og lå på jorden hele natten. Dette fortsatte i syv dage, hvor han nægtede at spise. Ved slutningen af de syv dage gik Herrens Ord i opfyldelse, og barnet døde. I grunden havde han allerede sørget over barnets død. Men da barnet var død, indså han, at der ikke var mere, han kunne gøre, og han afsluttede sin sorgperiode. Som du kan se i det næste vers, gjorde han det ved at vaske sig og salve sig selv.

Så rejste David sig op fra jorden, vaskede sig og salvede sig, og skiftede tøj; og han gik ind i Herrens hus og tilbad. Derefter gik han hjem til sit eget hus; og da han bad om det, satte de mad frem for ham, og han spiste.

2 Samuel 12:20

Ved at salve sig selv viste han alle, at hans sorgtid var forbi. Det var tegnet på genoprettelse til hans normale tilstand, følelsesmæssigt og fysisk. Ikke at salve sig selv er ikke kun et tegn på sorg, det er også et tegn på at være forbandet. Hvordan det? Det modsatte, at salve sig selv, var og er et tegn på Guds velsignelse og gunst over ens liv. Manglen på velsignelse og gunst er derfor et tegn på en forbandelse. Dette nævnes også i Femte Mosebog, hvor følgerne af en forbandelse blev nævnt.

Du skal have oliventræer overalt på dit område, men du skal ikke salve dig med olien; for dine oliven skal falde af.

5 Mosebog 28:40

Så hver gang folk salvede sig selv, var det en profetisk handling og et tegn på, at det gik dem godt, mens manglen på salving viste, at de sørgede og følte sig forbandede, hvilket nogle var på grund af deres ulydighed mod Guds Ord. Når sorgen var overstået, eller når omvendelse og genoprettelse havde fundet sted, blev brugen af Salveolie genoptaget. Da Jesus sendte sine disciple ud, gav Han dem klare instrukser om, hvad de skulle gøre.

Så gik de ud og prædikede, at folk skulle omvende sig. Og de uddrev mange onde ånder, og salvede mange syge med olie, og helbredte dem.

Markus 6:12-13

De bad for de syge og salvede dem med olie. Husk på, at Salveolie kun blev brugt, efter det var fastslået, at nogen var helbredt, ikke mens de stadig var syge. Så det, disciplene gjorde, var en trosgerning, en profetisk handling, der erklærede, at deres bøn var hørt, og at deres ord, talt på Jesu vegne, allerede var gået i opfyldelse. De salvede de syge i tro, idet de troede, at det allerede var sket, endnu før der var synlige tegn. Og på grund af den tro blev de syge helbredt.

Selvom det nogle gange kan virke sådan, var Jesus Kristus på ingen måde en oprører i den tid, Han vandrede på jorden. Nogle har måske betragtet Ham som en oprører, men det eneste, Han gjorde oprør imod, var de religiøse og politiske ånder. De mennesker, der handlede ud fra disse ånder, blev af Jesus kaldt hyklere. Men bortset fra det gjorde Han aldrig oprør mod Guds Ord på nogen måde. Han adlød altid Skriften i hver eneste detalje. Jesus Kristus var og er forbilledet for enhver kristen, for enhver discipel. Han viste folket, hvordan det kristne liv (det vil sige det "salvede liv") var, ved at leve det, og dernæst ved at fortælle og opmuntre sine disciple til at gøre det samme. Så da Han fortalte sine disciple at salve sig selv, når de fastede, som de altid gjorde, kan det kun betyde, at Han gjorde præcis det samme. Ellers ville Han have været en hykler, hvilket Han tydeligvis ikke var. Jesus og alle Hans disciple, alle Hans følgere, brugte Salveolie dagligt, til personlig brug og til at salve andre.

Den almindelige personlige brug af Salveolie blandt kristne fortsatte gennem hele Det Nye Testamente, i alle jødisk-kristne menigheder og i alle de hedningekristne menigheder. I de tidlige menigheder tog alle deres Salveolie med sig til gudstjenesterne. Under gudstjenesten blev der talt en velsignelse over Salveolien, hvorefter folk tog den med hjem igen, til deres personlige daglige brug. Denne almindelige personlige brug fortsatte indtil det niende århundrede. Omkring den tid opstod kirkens ritualer og kirkeregler, og den almindelige personlige brug af Salveolie blev mindre og mindre, indtil den personlige brug forsvandt helt i det niende århundrede. I stedet blev Salveolien kun brugt af kirkens ledere. Vi taler her om den tidlige katolske kirke. Den katolske kirke havde indført fastlagte salvingsritualer, og kun til salving af de syge. Sikke et tab. Alt dette fandt sted før det store skisma og længe før reformationen. På det tidspunkt, disse begivenheder fandt sted, vidste de fleste mennesker ikke engang noget om betydningen af salvingen og Salveolien, bortset fra salvingen af de syge.

Efter det store skisma, og et århundrede før reformationen, blev det endnu værre. Fra det tidspunkt besluttede kirkens ledere, at salvingen ikke længere var for de syge, men kun for dem, der var ved at dø. Så hvis man var syg, måtte man vente, til man lå for døden, før en af kirkens ledere overhovedet var villig til at komme og salve en. Kirkeregler og kirkeritualer gik trods alt forud for Bibelen på den tid. I nogle menigheder er det stadig sådan i dag.

Så fandt reformationen sted, og alle slags trossamfund begyndte at vokse frem. Jeg kunne ikke rigtig finde ret meget af historien om brugen af Salveolie i alle trossamfundene, men i betragtning af, at de fleste trossamfund stadig kun bruger salvingen til de syge, siger det en hel del. Der er endda mange menigheder, som slet ikke bruger Salveolie mere. I dag skyldes det for det meste manglende viden. I 1960'erne vendte den katolske kirke tilbage til sin beslutning angående salvingen af de syge, og besluttede, at fra da af skulle alle syge igen salves, ifølge Skriften. Fra det tidspunkt behøvede folk ikke længere at vente, til de var ved at dø. Dog er den almindelige personlige brug af Salveolie i de fleste menigheder og trossamfund aldrig blevet genoprettet. Igen er det et stort tab for kirken.

Så mange mennesker er blevet forblindet af sammenfiltringen af kirkeregler og kirkeritualer, som er menneskeskabte og aldrig blev befalet af Herren. Der er kun ét trygt sted i denne verden, og det er i Guds Ord. Kirkeregler eller kirkeritualer vil aldrig give dig nogen form for sikkerhed. Vend tilbage til det grundlæggende, vend tilbage til selve Guds Ord. Lad Guds Ord afgøre, hvad der er sandt, og hvad der ikke er.

Hvad angår brugen af Salveolie og salvingen, er Ordet klart. For at gøre det let for dig har jeg endda medtaget hvert eneste bibelvers, der taler om salvingen, Salveolien, oliventræerne og oliven, bagerst i denne bog. På den måde behøver du ikke at antage noget, du behøver ikke blindt at acceptere dette som sandheden, men du kan se det selv og efterprøve det. For mig er Jesus mit forbillede. Han er blueprintet for, hvordan sand kristendom skal være. Hvis Han, Hans disciple og alle de første menigheder brugte Salveolie til personlig brug, dagligt, så gør jeg det også. Jesus Kristus er min Mester. Jeg følger Hans eksempel. Og jeg opmuntrer dig til at gøre det samme.