Kraften bag salvingen: Mere end bare olie

Salvelsen og brugen af Salveolie har en dyb åndelig betydning. Og med åndelig mener jeg Åndelig. Det er ikke "et" billede, men "det" billede på Helligåndens kraft. Det er et symbol på Helligåndens iboen i mennesket. De salvede kaldes også oliens sønner, dem med et strålende ansigt, dem der gløder, dem der er lyse, og "Guds store mennesker". Spørgsmålet, der er tilbage, er selvfølgelig, hvad det skal udtrykke? Hver gang jeg læser disse betegnelser og beskrivelser af salvelse, må jeg altid tænke tilbage på disse vers:

Og synet af Herrens herlighed var som en fortærende ild på toppen af bjerget for Israels børns øjne.

2. Mosebog 24:17

Da Moses kom ned fra Sinaj bjerg, med de to vidnesbyrdstavler i hånden, vidste han ikke, at huden på hans ansigt strålede, fordi han havde talt med Ham. Da Aron og alle Israels børn så Moses, se, strålede huden på hans ansigt, og de var bange for at komme nær ham.

2. Mosebog 34:29-30

Han blev forvandlet for deres øjne. Hans ansigt strålede som solen, og Hans klæder blev hvide som lyset.

Matthæus 17:2

Når Guds herlighed og hellighed bliver åbenbaret, er det dette, der sker. Jeg har hørt og set, at begivenheder som disse stadig sker i dag, ligesom de mirakler, Bibelen beretter om, også stadig sker i dag. Ja, alle sammen, og mere til. Gud har aldrig forandret sig. Jesus har aldrig forandret sig. Hvis vi bevæger os i den samme tro som disciplene, hvis vi forkynder det samme evangelium, som de gjorde, og hvis vi betaler den samme pris, de betalte, så vil alle de tegn og undere, der fulgte dem, også følge os. Ikke af egen styrke eller ved egen indsats, men ved kraften fra vores bedste Ven, Trøster og Følgesvend, Helligånden. Alt er virkelig muligt, hvis vi har tro.

Når folk brugte salveolie, begyndte deres ansigt at stråle og gløde af olien. Det er billedet på Gud med os, et billede på at være i den konstante nærhed af Hans herlighed og hellighed. Moses måtte bestige et bjerg for at være i Guds nærhed. Jesus er Gud, men besteg alligevel et bjerg for at tage Sine disciple med Sig, for at de kunne vidne Hans herlighed og hellighed. Da Helligåndens udgydelse fandt sted, bragte det dette til et helt nyt niveau. Fra det øjeblik var det ikke bare Gud med os, men det blev også Gud i os, sådan som Gud havde tiltænkt det. Det kan sammenlignes med oliealamper, der er fyldt med olie og brænder og udstråler lys. På samme måde kan vi blive fyldt med Helligånden og brænde for Jesus, og lade Hans Lys skinne for folkeslagene.

Billedet på salvelsen og Helligånden var allerede synligt hos profeterne, kongerne og præsterne i Israel i Det Gamle Testamente. Det var et forspil til det, der skulle ske i fremtiden. Når en profet, konge eller præst blev salvet, fulgte Helligåndens kraft efter. Dette kan blandt andet ses ved salvelsen af Saul og David.

Så tog Samuel oliekrukken og hældte den ud over hans hoved og kyssede ham og sagde: "Er det ikke fordi Herren har salvet dig til fyrste over Sin arv?" (Vers 1)

Da vil Herrens Ånd komme over dig, og du skal profetere sammen med dem og blive forvandlet til et andet menneske. (Vers 6)

1. Samuelsbog 10:1, 6 Så tog Samuel oliehornet og salvede ham midt blandt hans brødre, og Herrens Ånd kom over David fra den dag af. Så stod Samuel op og gik til Rama.

1. Samuelsbog 16:13

Helligåndens kraft var ikke noget, der overgik almindelige mennesker i de dage. Det skete kun med profeter, konger og præster. Så det faktum, at Jesus blev givet kraft af Helligånden, var noget bemærkelsesværdigt for datidens folk. På et tidspunkt citerede Jesus et afsnit fra Esajas' bog, kapitel 61, som var et velkendt afsnit for datidens folk og sted. Det er det afsnit, der klart viser forbindelsen mellem salvelsen og Helligånden. Han sagde: "Herrens Ånd er over Mig". Umiddelbart derefter fortæller Han hvorfor: "fordi Han har salvet Mig".

Herrens Ånd er over Mig, fordi (hvorfor) Han har salvet Mig til at forkynde evangeliet for de fattige; Han har sendt Mig for at helbrede de sønderknuste, for at forkynde frihed for fangerne og syn for blinde, for at sætte undertrykte i frihed; for at forkynde Herrens nådeår.

Lukas 4:18-19

Hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånden og med kraft, Han som gik omkring og gjorde godt og helbredte alle, der var undertrykt af djævelen, for Gud var med Ham.

Apostlenes Gerninger 10:38

Nogle oversættelser siger, at Ånden var på Jesus, fordi Han var salvet, men det bemærkelsesværdige er, at det i dette tilfælde er omvendt. Der står oprindeligt, at Ånden var på Jesus, hvorfor Han var salvet. Som du kan se i Det Gamle Testamente, kom Helligånden efter, at nogen var salvet efter Herrens befaling (ikke på eget initiativ). Men Jesus, Kristus, den Salvede, havde allerede og har identiteten "at være Salvet". Han er Gud, Salvelsens Kilde! Dette viser ikke blot den klare forbindelse mellem Salvelse og Helligånden, det viser også formålet med Salvelsen, som var og er at forkynde evangeliet, at helbrede de sønderknuste, at forkynde frihed for fangerne, at give blinde deres syn tilbage (fysisk og åndeligt!), at befri de undertrykte og at forkynde Herrens nådeår.

Alt jordisk materiale og alle mennesker på denne jord er ikke af naturen hellige. Da Tabernaklet blev bygget, var ingen af materialerne hellige. De mennesker, der skulle blive præster, var endnu ikke hellige. Alt blev helligt på grund af Salvelsen. Hvad end der blev salvet, blev helligt fra det øjeblik. Her er et eksempel på dette princip.

Og du skal tage salveolien og salve tabernaklet og alt, hvad der er i det; og du skal hellige det og alt dets udstyr, og det skal være helligt. Du skal salve brændofferalteret og alt dets udstyr og indvi alteret. Alteret skal være højhelligt.

2. Mosebog 40:9-10

Så hellighed kom på grund af Salvelsen. På samme måde er det Helligånden, der gør os hellige, på grund af Jesu Salvelse. Det er ved Hans Ord, gennem Hans Ånd, at vi bliver forvandlet til hellighed. Jo mere tid vi bruger i Hans Ord, med opmærksomhed på, hvad Helligånden vil lære os gennem det, desto mere bliver vi forvandlet til hellighed. Der var en periode i mit liv, hvor Helligånden fortalte mig det samme igen og igen, hver dag, flere gange om dagen, i måneder. Det, Han fortalte mig, var dette: "Kun Guds Ord har kraften til at forandre dig." Det var på grund af det Ord, at min kærlighed til Guds Ord begyndte at vokse endnu mere. Jeg begyndte at se, erkende og anerkende dets værdi. Det er et budskab så enkelt, men det var nok et af de mest kraftfulde budskaber, Han nogensinde har lært mig.

Hvor anderledes var dette i Jesu liv. Han havde ikke brug for Salvelsen for at blive gjort hellig. Han var allerede hellig. Af den grund var Salvelsen på Ham. Da Han citerede afsnittet fra Esajas 61, "Herrens Ånd er over Mig, fordi (hvorfor) Han har salvet Mig", var det en åbenbaring af Ham selv som den lovede Messias. På den tid var titlen "messias" ikke udelukkende forbeholdt Frelseren. Som nævnt tidligere betyder ordet "messias" "salvet". Det var en titel, der blev brugt om alle profeterne, som også blev kaldt messias'er dengang og gennem hele Det Gamle Testamente. Selvom kongerne og præsterne også blev salvet, blev betegnelsen messias kun brugt til at tiltale profeterne. Det var nok grunden til, at så mange mennesker tiltalte Jesus som en messias.

Da Jesus kom til egnen ved Cæsarea Filippi, spurgte Han Sine disciple: "Hvem siger folk, at jeg, Menneskesønnen, er?" De svarede: "Nogle siger Johannes Døberen, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en af profeterne."

Matthæus 16:13-14

Mest sandsynligt sagde de: "en af messias'erne" eller "en af kristus'erne". Som du måske husker, er ordet "messias" et hebraisk ord, der oversættes "kristus" på græsk. At tiltale Jesus med den titel siger i grunden kun, at Han var en Salvet, ligesom profeterne også var Salvede. Så selvom det at kalde Ham Kristus eller Messias er en anerkendelse af Guds Salvelse, er det ikke mere end det. Der findes andre religioner, inklusive de større religioner som islam, der også anerkender Ham som Kristus. Det lyder måske forvirrende, men forskellen ligger i den udtalelse, Peter gav, da Jesus spurgte dem, hvem de sagde, Han var (og er).

Simon Peter svarede og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn." Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Barjona, for det er ikke kød og blod, der har åbenbaret dette for dig, men Min Fader, som er i himlene. Og Jeg siger dig også, at du er Peter, og på denne klippe vil Jeg bygge Min menighed, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Og Jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene."

Matthæus 16:16-20

Selvom flere religioner anerkender Jesus som Kristus, anerkender kun kristendommen Ham som den levende Guds Søn. Ingen anden religion vil anerkende Ham som Guds Søn. Det er en stor forskel. Selvom profeterne blev kaldt "messias'er" eller "kristus'er", var de alle almindelige mennesker, af naturen urene og uhellige, men gjort rene og hellige på grund af Salvelsen. Der var kun Én, der kunne sige, at Han allerede var ren og hellig, hvorfor Gud salvede Ham. Den person er Jesus. Den eneste, der levede hele Sit liv uden synd. Det gjorde Ham ikke til en messias, det gjorde Ham til MESSIAS, den levende Guds Søn. Og den eneste måde at nå frem til den åbenbaring og erkendelse på er ved Faderens åbenbaring gennem Helligånden.

At kalde Jesus MESSIAS er at kalde Ham "Guds største", hvilket Han er. Det er på grund af Hans Salvelse og på grund af Hans offer, at Guds nærvær forlod templet og rev forhænget, for at gøre Sin indbo i mennesket, ved Sin Helligånd. Det er billedet på den åndelige Salvelse, og hvad salvelse med Salveolie symboliserer. Det er Helligånden i os, som seglet på vores frelse.

I Ham satte også I jeres håb, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse; i Ham blev I også, da I var kommet til tro, beseglet med Helligånden, som var lovet, som er pant på vores arv, indtil forløsningen af den ejendom, Han har erhvervet, til pris for Hans herlighed.

Efeserbrevet 1:13-14

Som jeg altid siger i al min undervisning, er Guds mål altid at frelse, at helbrede, at udfri og at genoprette. Så når Helligånden begynder at virke i og gennem os, vil frugterne altid stemme overens med frelse, helbredelse, udfrielse og genoprettelse. Alt og alle, der arbejder imod disse ting, arbejder imod Gud, imod Salvelsen, imod Jesu offer og for fjendens dagsorden. Men når Helligånden virkelig har kontrollen, og når Menigheden fuldstændig underlægger sig Gud og lader Ham råde, da vil man se det på frugterne. En mangel på frugter betyder en mangel på Ånden. Et smukt billede på genoprettelsen af Guds folk kan ses i 2. Krønikebog, hvor Judas folk blev løsladt og genoprettet til ære, ved Salvelsen.

Da stod de navngivne mænd op og tog fangerne, og af byttet klædte de alle de nøgne iblandt dem, gav dem klæder og sandaler, gav dem mad og drikke, og salvede dem.

2. Krønikebog 28:15

Billedet på Salvelsen ses også i bønnen om helbredelse. Når nogen er syg, ser deres ansigt ikke særlig glad eller strålende ud. Salvelsen får ansigtet til at stråle igen i det naturlige, som et billede på det, der sker i det åndelige, hvis bønnen om helbredelse gøres af og med tro. Ifølge datidens skikke er det også et synligt tegn, der viser afslutningen på sorgens tid. Det næste vers taler om formålet med Jesu Kristi Salvelse.

For at give dem skønhed i stedet for aske, glædens olie i stedet for sorg, lovprisningens klædning i stedet for en modløs ånd; så de skal kaldes retfærdighedens træer, Herrens plantning, til Hans herliggørelse.

Esajas 61:3

Dette taler om Guds løfte om at fjerne sorgens og modløshedens ånd og i stedet give Helligånden og den Hellige Salvelse. Retfærdighedens træer er oliventræer, der bærer salvelsens olie i deres frugt. Glædens olie, som dette vers taler om, er Jesu Kristi egen olie, som der henvises til i Hebræerbrevet 1:9. Jesu Kristi Ånd som jubelens olie eller henrykkelsens olie (ordret oversættelse).

Du har elsket retfærdighed og hadet lovløshed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie mere end dine medbrødre.

Hebræerbrevet 1:9

Det sidste billede på Salveolie, jeg ser, er dette. Ingen kan røre olie uden at efterlade spor af det på deres hænder. På samme måde kan ingen blive rørt af Jesus, af Helligånden, af Salvelsen, og gå tomhændet derfra.