Salveolie er ikke et medicinsk lægemiddel, et farmaceutisk præparat eller en fysisk erstatning for medicinsk behandling. Dens bibelske betydning hører til forholdet mellem tro, bøn og Helligåndens virke. Sondringen er afgørende, fordi olien i sig selv ikke besidder nogen selvstændig kraft til at helbrede sygdom. I Jakob 5:14--15 pålægges de ældste at bede over de syge og salve dem i Herrens navn. Skriftstedet retter opmærksomheden mod troens bøn og Herren, som rejser den syge op. Markus 6:12--13 beskriver ligeledes disciplenes salvning og helbredelse af de syge gennem den autoritet, Jesus Kristus betroede dem. Disse skriftsteder fremstiller salvning som et profetisk udtryk for tro på guddommelig helbredelse, snarere end som en medicinsk behandling, der virker gennem oliens naturlige egenskaber. Salvning bør derfor aldrig markedsføres, sælges eller forstås som et medicinsk middel.
Den bibelske lære om, at Gud helbreder gennem Jesus Kristus, udgør ikke i sig selv en anvisning om at opgive lægehjælp. Skriften indeholder henvisninger til praktisk omsorg sammen med bøn og tro. Lukas identificeres for eksempel som læge (Kolossenserne 4:14), mens den barmhjertige samaritan plejer en såret mands sår og sørger for hans fortsatte pleje (Lukas 10:33--35). Disse skriftsteder giver ikke en fuldstændig teologi om moderne medicin, men de viser, at praktisk omsorg for kroppen ikke blot bør afvises. En troende kan søge bøn og salvning, samtidig med at vedkommende modtager passende lægehjælp. Hverken bøn eller lægehjælp bør bruges som grundlag for at fordømme en, der lider. Salvning udtrykker tro på Guds helbredende kraft; det er ikke en grund til at ophøre med ordineret medicin, udsætte nødvendig behandling eller se bort fra professionel lægelig rådgivning. Formålet med kristen tjeneste er at tjene mennesker med medfølelse og rette deres tillid mod Jesus Kristus, aldrig at udsætte deres helbred for unødvendig risiko gennem en misforståelse af den fysiske olie.
Salvelsens Hus