Omfavn din salving: Hvordan hemmelig tro nærer guddommelig kraft

I et af de foregående indlæg nævnte vi, at der i Guds Rige kun findes offentlig kraft efter privat forberedelse. Før den Åndelige Salvelse begynder at strømme gennem dit liv, må Gud først forberede dig. I bund og grund handler det om de mest grundlæggende ting: karakter, lydighed og tillid. Den åndelige verden løber parallelt med den naturlige. Hver gang Gud gør noget, sker det først i den åndelige verden, før det bliver synligt i den naturlige. Så alt, hvad du ser ske i det naturlige, er sket i det åndelige først. Det betyder, at Han vil forberede dig åndeligt, i det skjulte. Dér, i hjertets lønkammer, vil Han lægge grundlaget for det, Han ønsker at udrette i og gennem dit liv. Når du følger Ham i den proces, er det uundgåeligt, at det på et tidspunkt bliver synligt i det naturlige. For Guds Salvelse virker indefra og ud.

Hvorfor var Salvelsen på Jesus? Fordi den først var i Ham (Esajas 61:1-3). Derfor kan man aldrig forfalske Salvelsen. Man kan efterligne den ydre form, men man kan ikke genskabe strømmen. For Åndens strøm er resultatet af det, der er blevet dyrket i det skjulte. Ikke på en platform, ikke i rampelyset, men i stilheden af hengivelse. Det er på det skjulte sted, at dit hjerte bliver lutret, dine motiver bliver prøvet, og din karakter bliver smedet. Ild falder ikke på talent. Ild falder på offer (Salme 51:17). Gud bevæges ikke af karisma. Han drages af hengivelse.

I et af de foregående indlæg nævnte vi Jesus som det ypperste eksempel, da Han blev prøvet i ørkenen. I Matthæusevangeliet læser vi:

Da blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen for at fristes af djævelen.

Matthæus 4:1

Det første, der springer i øjnene, er udtrykket "af Ånden". Gud vidste præcis, hvad der ville ske, når Jesus kom til ørkenen. Han vidste, at satan ville komme. Han vidste, at satan ville friste Jesus. Og alligevel ledte Helligånden Ham ud i den ørken, for at fristes af djævelen. Glem aldrig, at det ikke er Gud, der frister os, men Han kan tillade, at det sker. Hvornår tillader Han det? Når du er klar til det. Jesus var klar til det. Han havde tilbragt de første 30 år af sit liv i det skjulte, i Skriften og i bøn. Så kom øjeblikket, hvor Salvelsen ikke længere kunne forblive indeni. Den måtte komme frem. Og Salvelse tiltrækker altid opmærksomhed og modstand. Det var øjeblikket, hvor Hans tro, lydighed og karakter skulle prøves, ligesom det er med os.

Og da Han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, blev Han til sidst sulten. Og fristeren kom og sagde til Ham: "Er Du Guds Søn, så sig, at disse sten skal blive til brød." Men Han svarede og sagde: "Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund."

Matthæus 4:2-4

Læg mærke til det allerførste, satan gjorde. Han sagde: "Er Du Guds Søn…" Fjenden begyndte med at anfægte Hans identitet. Ligesom med Eva forsøgte han at så tvivlens frø i Jesu sind og hjerte ved i grunden at spørge: "Tror Du virkelig, at Du er den, Gud siger, Du er?" I Guds Rige er identitet altid forbundet med autoritet. Derfor udfordrede han Ham til at bruge Sin autoritet til at befale stenene at blive til brød, netop i det øjeblik Jesus virkelig følte sult, efter 40 dage og 40 nætter uden mad (offer). Han angreb altså Hans identitet, Hans autoritet, Hans kød, Hans lydighed og Hans karakter – alt sammen på én gang. Men Jesu private forberedelse var tilstrækkelig, og Han forblev trofast og faldt ikke i fjendens fælde. Han svarede altid med Sin Faders Ord: "Der står skrevet."

Da tog djævelen Ham med til den hellige stad og stillede Ham på templets tinde og sagde til Ham: "Er Du Guds Søn, så styrt Dig ned herfra. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling angående dig, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten." Jesus sagde til ham: "Der står også skrevet: Du må ikke friste Herren din Gud."

Matthæus 4:5-7

I det øjeblik satan bemærkede, at Jesus brugte Sin Faders Ord og sagde "der står skrevet", begyndte han straks også at udfordre Hans kundskab. Fjenden tog Jesus med til templet og udfordrede Ham til at styrte Sig ned, efterfulgt af ord, der også stod skrevet. Dette viser, at fjenden har et utroligt stort kendskab til Guds Ord også, og han forsøger at bøje det og bruge det til sin egen fordel, igen i et forsøg på at så tvivl i Jesu sind og hjerte. Men han glemte, at Ordet ikke kun var i Ham – Han er Ordet. Derfor forblev Jesus stående ved endnu en gang at sætte ham på plads med "der står også skrevet…"

Igen tog djævelen Ham med op på et meget højt bjerg og viste Ham alle verdens riger og deres herlighed. Og han sagde til Ham: "Alt dette vil jeg give Dig, hvis Du vil falde ned og tilbede mig." Da sagde Jesus til ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene Ham alene."

Matthæus 4:8-10 Til sidst bliver hans egentlige motiv afsløret. Den tidligere salvede kerub, Himlens tidligere tilbedelsesleder, som blev forvist og styrtet ned fra Himlen, fordi han i sin stolthed ville kræve tilbedelsen for sig selv, forsøgte at få Guds Søn til at tilbede ham. Læg mærke til, hvordan Jesus i det øjeblik for første gang bruger Sin autoritet ved at befale ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene Ham alene." Det er magt! Det er Salvelse!

Da forlod djævelen Ham, og se, engle kom og tjente Ham. Matthæus 4:11

Det kan se ud, som om satan gav op uden at vide, hvad han skulle gøre næste gang, men i virkeligheden havde han intet andet valg end at forlade Ham. For den Salvede Herrers Herre havde befalet ham, og han havde intet andet valg end at adlyde og forlade stedet. I det øjeblik blev sand magt åbenbaret, og Salvelsen trådte frem. Bagefter kom englene og tjente Ham.

Dette er, hvad der sker, når forberedelse møder formål. Når privat hengivelse møder offentlig autoritet. Når Ordet i dig bliver det sværd, der bringer anklageren til tavshed. Jesus overlevede ikke bare ørkenen, Han overvandt den. Han kæmpede ikke med følelser, ikke med meninger, end ikke med åndelig erfaring. Han kæmpede med det, der stod skrevet. For det, der står skrevet, er urokkeligt. Og det er det samme våben, du og jeg har i dag. Salvelsen fritager dig ikke for kampe. Den udruster dig til dem. Den giver dig ikke et frikort til at springe ørkenen over. Den giver dig kraften til at overvinde den. Og her er nøglen: Den samme Ånd, der ledte Jesus ud i ørkenen … ledte Ham også ud af den. Men da Han kom ud, kom Han ud i kraft.

Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om Ham spredte sig i hele omegnen. Lukas 4:14 Det er forskellen. Ikke alle, der går ind i ørkenen, kommer ud i kraft. Kun de, der bøjer sig, adlyder og står fast på, hvem de er i Kristus. Så lad dette være din tillid: Hvis Gud forbereder dig i det skjulte, hvis du mærker presset, beskæringen, ilden … er det ikke straf, det er placering. Han danner Kristus i dig. Han former dig til et kar af vægt, dybde og guddommelig autoritet. Og når Salvelsen begynder at strømme, vil helvede huske dit navn – ikke på grund af, hvem du er, men på grund af Hvem, der bor i dig.

"Kristus i jer, herlighedens håb." Kolossenserne 1:27

Lad dette være din erklæring i dag:

"Jeg bliver forberedt i det skjulte, for at vandre i kraft offentligt. Jeg frygter ikke ørkenen. Jeg følger Ånden. Jeg lever af Ordet. Jeg vandrer i Salvelsen. Jeg er den, Gud siger, jeg er."

Amen.